
Jacob Neestrup om manglende angriber: Vi har løst det før
FCK-træneren, Jacob Neestrup, fortæller om klubbens problem på den forreste linje.

F.C. København har sat point til to gange i træk.
Det er ikke godt nok, når man selv proklamerer, at man er landets største klub, særligt med tanke på, at pointtabene kommer mod to oprykkere.
Særligt angriberposten har givet Jacob Neestrup hovedpine. Med resultaterne 0-0 og 1-1 er det da heller ikke utænkeligt, at det er her løsningerne skal findes.
Det mener Neestrup, da også er muligt.
– Vi har løst det før, og det skal vi også kunne bedre igen, siger han til Viaplay.
Jacob Neestrup medgiver dog, at den manglende angriber kan være en forklaring på klubbens problemer alligevel. Han insisterer dog på, at der sagtens kan findes løsninger.
– Det er jo tilbage til den berømte træningsbane. Vi må jo kigge på, hvad vi ikke har gjort godt nok i de sidste to kampe i den del af spillet.
– Der er nogle ting, vi skal forbedre, og det handler lige nu om den chanceskabende del af spillet i åbent spil.
Og selvom den helt rette spiller til at løse problemet måske ikke er i klubben på nuværende tidspunkt, mener FCK-træneren at det bør kunne lade sig gøre.
– Jeg synes, jeg har mange dygtige spillere, og vi skal kunne gøre mere ondt inde i feltet.
Efter pointtabene mod AaB og Sønderjyske er F.C. København dumpet ned på andenpladsen i 3F Superligaen. Her er Løverne et enkelt point efter FC Midtjylland på rækkens førsteplads.