
Eriksen før sæsondefinerende kamp: Vi hører til i Europa
Den danske Manchester United-spiller ser frem mod det europæiske brag mod Real Sociedad.

Der er meget på spil, når Manchester United og Real Sociedad torsdag aften brager sammen på Old Trafford.
Det første opgør endte 1-1, og derfor er det fortsat fuldstændig åbent, hvem der snuppe en plads i Europa Leagues kvartfinaler.
For danske Christian Eriksen, der har fået spilletid i de seneste fire kampe for De Røde Djævle, fylder kampen meget.
– Det er et massivt pres, for vi ved, hvilken situation vi står i. Hvis vi skal spille europæisk fodbold næste sæson, skal vi vinde Europa League.
– Det er en del af det at være i Manchester United. Du spiller for at vinde trofæer, og vi hører til i europæisk fodbold, siger den danske landsholdsprofil ifølge The Mirror.
Ligeledes i ligaen skal Manchester United oppe sig ifølge Eriksen. Holdet indtager i øjeblikket en skuffende 14. plads i Premier League.

– Vi vil gøre vores bedste for at komme længere op i ligaen, for vi er ikke i den position, vi ønsker at være i. Det er ikke sjovt at se på tabellen, for som klub skal vi sigte højere, siger Christian Eriksen.
Holdkammeraten Rasmus Højlund har fået stor kritik i de seneste måneder, hvor danskeren er gået igennem en længere måltørke.
Læs mere om det her:
