
Medie: FC Barcelona jagter forstærkning i Madrid
Klubben fra Catalonien har udset sig en tilføjelse til truppen.

FC Barcelona hat sat jagten ind i den spanske hovedstad.
Den catalanske storklub er allerede begyndt at lede efter forstærkninger til Blaugrana-truppen til sommer.
I jagten er radaren rettet imod en lille klub i Madrid, nemlig Rayo Vallecano.
Mediet Sport skriver, at Barca har udset sig rumænske Andrei Rațiu som en tilføjelse på klubbens højreback.

Catalanerne ønsker nemlig at forstærke sig på netop højrebacken samt venstrebacken, hvor alternativerne i form af Hector Fort og Gerard Martín ikke anses for værende stærke nok på nuværende tidspunkt.
Dog bliver en eventuel handel med den madrilenske klub ikke nem.
Rayo Vallecano har ifølge Sport blot henvist Barca til rumænerens frikøbsklausul, der lyder på 25 millioner euro, hvilket svarer til cirka 187 millioner kroner.
Andrei Rațiu har haft sin fodboldopvækst i Villarreal, og han har siden været forbi hollandske ADO Den Haag samt spanske SD Huesca.
Den 26-årige højreback har i indeværende sæson leveret to mål og to oplæg i sine i alt 26 kampe for Rayo Vallecano.
