LaLiga

Laporta om dødsfald: Overvældende tristhed

FC Barcelonas præsident begræder det tragiske dødsfald, som har ramt klubben.

Joan Laporta, FC Barcelonas præsident.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Klokken 21:00 lørdag aften skulle FC Barcelona have mødt Osasuna.

Knap 20 minutter før kampstart, blev opgøret dog aflyst af en ganske tragisk årsag.

FC Barcelonas førsteholdslæge, Carles Miñarro Garcia, i en alder af bare 40 år afgik ved døden.

Nu har klubbens præsident, Joan Laporta, kommenteret den tragiske hændelse.

– Som man nok kan forestille sig, var spillere, stab og hele klubben meget berørte. Det var en overvældende tristhed, fordi Carles var en meget elsket person. Alle elskede ham, og han rejste med til at all vores kampe for at tage sig af vores spillere.

– Det var den rigtige beslutning at bede om at få udsat kampen. Vi tog med det samme fat i LaLigas præsident, så vi kunne forklare situationen, og han forstod og indledte de nødvendige procedurer.

– Jeg vil gerne takke Osasuna, der viste forståelse fra start. De har handlet på ekstraordinær vis med stor forståelse for vores situation, fortæller Joan Laporta til FC Barcelonas hjemmeside.

Et nyt tidspunkt for afviklingen af kampen mellem Barca og Osasuna er endnu ikke fastlagt.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P