
Ikke siden Berlinmurens fald: Storhold snublede sammen
Bayern München, Dortmund og Bayer Leverkusen havde en kollektiv off-day.

Historien gentager sig. Omend det er mange år siden sidst.
Lørdag tabte Bayer Leverkusen, Bayern München og Dortmund alle tre.
I alle tilfælde mødte de klubber fra den nederste halvdel af Bundesligaen.
Og det er faktisk ganske historisk.
Sidst de tre storklubber tabte til modstandere fra bunden af tabellen på samme dag var i 1988 – året før Berlinmurens fald.
Det skriver The Athletic.
Alle tre tabte tilmed på hjemmebane.
Bayern München fejrede 125 års jubilæum med et nederlag på 2-3 mod Bochum.
Dortmund blev nedlagt med 0-1 af Jess Thorups Augsburg.
Leverkusen tabte 0-2 mod et ellers kriseramt Werder Bremen – Jens Stage bidrog med en assist.
Tiden må vise, om der skal gå 37 år før det sker igen.