Serie A

Atalanta ydmyger Juventus i Serie A-topkamp

Atalanta smadrede Juventus i Serie A-opgøret mellem rækkens nummer henholdsvis tre og fire.

Atalantas Mateo Retegui jubler over en scoring ved at række armene ud til siden.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Atalanta ramte Juventus som en sjaskvåd klud lige i ansigtet. Juve indkasserede et nederlag på hele 0-4 i egen hule mod Bergamo-klubben.

Efter 29 minutter sparkede Mateo Retegui bolden i kassen på et straffespark til pausestillingen 0-1. Lige efter pausen udbyggede Maarten De Roon til 0-2.

Davide Zappacosta og den nigerianske stjerne Ademola Lookman ville dog også spise med.

Med opgøret slås der et gevaldigt hul i toppen af Serie A. Inter fører rækken med 61 point, mens Atalanta har 58 point på tredjepladsen. Herefter er der hele seks point ned til Juventus på fjerdepladsen, inden Lazio og Bologna følger lige i hælene på Juve.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P