Premier League

Tørken er brudt: Se Lindstrøms første assist i Premier League

Jesper Lindstrøm har langt om længe fået noteret sig for et oplæg i Premier League.

Evertons spillere jubler.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Endelig.

Det må være en lettet Jesper Lindstrøm, der netop er gået til pause under kampen mellem Wolves og Everton.

Danskeren har nemlig lørdag aften noteret sig for sin første målinvolvering i Premier League.

Efter lidt mere end en halv time spillede den danske kantspiller bolden på tværs af banen til Jack Harrison, som efter to berøringer sparkede den i mål.

Dermed kan Jesper Lindstrøm nu langt om længe tilføje en Premier League-assist til CV’et efter 24 kampe i den bedste engelske række.

Jesper Lindstrøm blev lejet ud til Everton fra Napoli i sommer.

Stillingen i kampen mellem Wolves og Everton er ved pausen 1-1.

Den 25-årig dansker kan i de sidste 45 minutter jagte sin første Premier League-scoring.

Du kan se Jesper Lindstrøms assist i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P