NordicBet Ligaen

OB-forbandelsen fortsætter: Deler med Kolding IF

OB har endnu ikke luret, hvordan man holder målet rent og vinder fodboldkampe.

Luca Kjerrumgaard og OB-spillerne dækker op for en Brøndby-dødbold.
Foto: Lars Jacobsen
| Nature Energy Park | 8 mar 202515.00
OB
OB
v u u u u
:
Kolding IF
Kolding IF
t t t v v

Den pæne version er, at OB længe har været ubesejret og fortsat kun har tabt en enkelt gang i NordicBet Ligaen.

Den mindre pæne version er, at OB har glemt, hvordan man vinder efter fem uafgjorte kampe i streg.

Uanset hvad, så blev det lørdag til 1-1 hjemme mod Kolding IF.

Kampen var længe på kurs mod 0-0.

Men – selvfølgelig, fristes man til at skrive – dukkede Luca Kjerrumgaard op med 12 minutter tilbage af den ordinære spilletid.

Adam Sørensen brød fri i venstre side, hvorfra han sendte et indlæg ind i panden på den målfarlige OB-angriber.

Bedst som det lignede en tiltrængt sejr for det fynske fodboldflagskib, fik Albert Nørager forpurret festen med en udligning til 1-1 i tillægstiden.

Med Koldings sene scoring har OB samtidig endnu ikke formået at holde målet rent siden sommer.

OB har 11 point ned til FC Fredericia og AC Horsens på andenpladsen.

Kolding IF kravler lige akkurat ind i top seks i landets næstbedste række.

Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P