
Mason Greenwood sat af: De Zerbi forventer mere
Mål er ikke nok ifølge Roberto De Zerbi.

Mason Greenwood har været storspillende i Marseille-trøjen i indeværende sæson, hvor det er blevet til 15 scoringer i Ligue 1.
Alligevel er det ikke nok for cheftræneren for den franske klub, som forlanger mere af den 22-årige angriber.
Det fortalte han på pressemødet før opgøret mod Lens, og nu er det offentliggjort, at Greenwood starter ude i aftenens opgør mod Lens.
– Jeg forventer mere af ham. Han skal gøre mere, fordi det, han viser lige nu, er ikke nok. Hvis han vil opnå sin ambition om at blive mester, skal han være mere konsekvent, ofre mere og være mere beslutsom, udtalte Roberto De Zerbi på fredagens pressemøde.
𝐎𝐁𝐉𝐄𝐂𝐓𝐈𝐅 #OMRCL ⚔️
— Olympique de Marseille (@OM_Officiel) March 8, 2025
Le 𝐗𝐈 de départ marseillais mis en place par 𝗥𝗼𝗯𝗲𝗿𝘁𝗼 𝗗𝗲 𝗭𝗲𝗿𝗯𝗶 🇮🇹 pour affronter le RC Lens 📋 pic.twitter.com/Ee7igyZ60W
Den danske anfører Pierre-Emile Højbjerg er som sædvanligt med fra start for Marseille.