Serie A

Isaksen overtager rom: Hyldes i Lazio

Gustav Isaksen er kåret til månedens spiller i Lazio.

Gustav Isaksen tiljubles af sine holdkammerater i Lazio.
Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

Gustav Isaksen er formentlig den dansker, der har allermest vind i sejlene for tiden – med undtagelse af Mika Biereth i Monaco.

Det understreges meget godt af lørdagens kåring nede fra den italienske hovedstad.

Lazio oplyser således på X, at den 23-årige dansker løber med hæderen som klubbens bedste spiller i februar.

En stor bedrift af den tidligere FC Midtjylland-profil, der med henblik på de kommende landskampe mod Portugal må siges at have timet sit topniveau ganske godt.

Landstræner Brian Riemer udtager landsholdstruppen tirsdag den 11. marts.

Gustav Isaksen har vist sig kampafgørende flere gange det seneste stykke tid.

I 2-2-kampen mod topholdet Napoli noterede han sig for den ene af Lazios mål, mens han tidligere på måneden trak et straffespark i den sene 1-2-sejr over AC Milan.

Senest scorede han torsdag dybt inde i tillægstiden, da Lazio hentede en vigtig 1-2-sejr ude mod Viktoria Plzen i Europa League.

Campos fodboldkommentator, Flemming Toft, er da også ganske begejstret for den unge kantspiller. Det kan du læse mere om nedenfor:

Er han den varmeste landsholdsdansker lige nu?

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P