
Arteta ærgrer sig over Chido Obi-skifte til United: Uheldigt
Chido Obi Martin skiftede til Manchester Uniteds akademi tilbage i oktober.

Danske Chido Obi Martin har fået sine første minutter for Manchester Uniteds førstehold.
Siden skiftet væk fra Arsenal har den bare 17-årige dansker af tre omgange vist sig frem i Premier League og FA Cup for Ruben Amorims tropper.
Men stod det til Arsenal-manager, Mikel Arteta, så var danskeren stadig i hans fold, fortæller han.
– Jeg var ikke synderligt involveret i beslutningen, men når en spiller ønsker at forlade klubben, er der naturligvis ikke meget man kan gøre.
– Det er uheldigt, fordi vi selvfølgelig ønsker at vores spillere fra akademiet skal bliver succesfulde på vores førstehold, fortæller spanieren til Evening Standard.

Danskeren brød med Arsenals akademi tilbage i sommeren 2024, og det var angiveligt med Manchester United for øje.
Om ikke andet var det her, han endte, da han skrev under med The Red Devils tilbage i oktober måned.
Chido Obi spillede som purung, inden tiden i Arsenal, på FCK’s akademi.