Europa League

Isaksen blev overtidshelten: Jeg mærker tilliden fra Baroni

Gustav Isaksen blev den helt store for helt Lazio torsdag aften.

Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

Gustav Isaksen blev helten for italienske Lazio torsdag aften i Tjekkiet.

Ude mod Viktoria Plzen var den italienske storklub i problemer, men ved stillingen 1-1 dybt inde i overtiden sparkede Isaksen sejrsmålet i kassen.

Målet var særligt kærkomment, da Lazio i sidste kvarter fik to mand udvist og derfor kun var ni mand på banen.

Efter kampen var matchvinderen selvsagt glad for præstationen, der er med til at fremvise danskerens udvikling i klubben.

– Jeg vokser meget her i klubben, og jeg mærker tilliden fra Marco Baroni og hele holdet, som har hjulpet mig. Alle har været glade for, at jeg blev sendt på banen, så jeg kunne score.

– Jeg vil gerne score i hver kamp. I dag benyttede jeg mig af en mulighed, hvor jeg så, at der var plads til at skyde, og jeg er glad for, at bolden gik i mål, siger Gustav Isaksen til Sky.

Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

Returopgøret mellem Lazio og Viktoria Plzen bliver spillet næste torsdag i Rom.

Mest populære

Notifications

Notifikationer