LaLiga

Medie: Barcelona vil forlænge med hollænder

Frenkie de Jong har modtaget et tilbud om kontraktforlængelse i FC Barcelona.

Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelona vil forlænge med Frenkie de Jong.

Den hollandske stjerne er blandt cheftræner Hansi Flicks favoritter, og derfor vil klubben sikre de Jongs underskrift et år, før hans kontrakt udløber.

Konkret har den spanske storklub ifølge den spanske SPORT-journalist Ferran Correas tilbudt den 27-årige midtbanespiller en treårig aftale med samme løn, som han får i sin nuværende kontrakt.

Angiveligt skulle de Jong også være interesseret i at forlænge.

Dermed ser det ikke ud til, at FC Barcelona kommer til at skulle kæmpe for at beholde ham.

Arsenal meldes også interesseret i at få de Jong til klubben.

Frenkie de Jong har spillet 241 kampe for FC Barcelona og scoret 19 mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P