
Gustav Isaksen redder decimeret Lazio hold
Ligafasens første plads havde en svær aften i Tjekkiet, men i det sidste minut reddede danskeren kastanjerne ud af ilden.

Der blev gået til den i Tjekkiet, da Viktoria Plzen og Lazio bragede sammen, hvor Gustav Isaksen endte med at blive den store helt.
Alessio Romagnoli bragte Lazio foran efter 18. minutter, men fra starten af anden halvleg vågnede Plzen op. Og det lykkedes Rafiu Durosinmi at udligne i det 53. minut.
Lazio-spilleren, Nicolo Rovella, fik en rød bilet i det 75. minut, efter at have sparket en modstander i hovedet, i et forsøg på at ramme bolden.
Det blev også endnu værre for Lazio, da Samuel Gigot fik sin anden advarsel. Lazio var dermed reduceret til ni mand.
Men lige da det hele så sort ud, bragede Gustav Isaksen bolden ind fra kanten af feltet, og blev dermed den store helt i Tjekkiet.