
Toft undsiger Neestrup: De prioriterer Superligaen først
Fodboldkommentator Flemming Toft tror ikke på dagens argument om Elyounoussis fravær mod Chelsea.

F.C. København skal undvære to af sine store profiler torsdag mod Chelsea.
Thomas Delaney er syg, mens Mohamed Elyounoussi bliver sparet. Det gjorde Jacob Neestrup klart tidligere på dagen til pressemøde i Parken.
Her blev det også understreget, at det ikke var for at nedprioritere Conference League i forhold til Superligaen.
Men det argument køber Campos fodboldkommentator Flemming Toft ikke.
– Sådan som jeg tolker det, så prioriterer han Superligaen og et dansk mesterskab højere end kampene mod Chelsea, lyder det fra Flemming Toft, der også påpeger, hvor stor en svækkelse det er for klubben.

– Det er to europæiske klassespillere med internationalt snit, der ikke er med, og det er et kæmpe handicap for F.C København.

Du kan se den analysen i vores video øverst i artiklen.