
Ny FCK-bet: Delaney ligger syg forud for Chelsea-møde
Der skal et mindre mirakel til, hvis Thomas Delaney skal i kamp mod Chelsea.

Det er to af holdets absolutte profiler.
Det er også to af F.C. Københavns mest erfarne spillere, der må undvære i torsdagens hjemmekamp mod Chelsea.
Tidligere onsdag meldte FCK nemlig ud, at Mohamed Elyounoussi doseres og derfor ikke er udtaget til kampen mod Chelsea, og nu forlyder det, at Thomas Delaney næppe heller kommer i aktion.
– Sygdom. Han ligger derhjemme med feber, jeg snakkede med ham i morges.
– Den eneste grund til, at vi skrev ham i truppen, er, at Thomas er meget indstillet på, at vi ikke skal lukke døren, såfremt han vil blive rask, men det er et langskud i modvind fra 35 meter, skal vi ikke sige det sådan, lyder det fra cheftræner Jacob Neestrup på dagens pressemøde forud for kampen.
Thomas Delaney er med sine 33 år den ældste spiller i F.C. Københavns trup, mens Mohamed Elyounoussi er nummer syv på listen med sine 30 år.