3F Superligaen

Glad BIF-direktør: Har en fremtidsplan med Wass

Fodbolddirektør Benjamin Schmedes glæder sig over forlængelsen med Daniel Wass.

Foto: Brøndby IF

Brøndby IF har netop offentliggjort, at Daniel Wass tager et år mere i klubben.

Det er en forlængelse, som længe har været under opsejling, og derfor er det en glad fodbolddirektør Benjamin Schmedes.

Han har nemlig en plan med Wass – også når Brøndbys nummer ti stopper fodboldkarrieren.

– Vi glæder os også over, at kontrakten indeholder en aftale i klubben, som træder i kraft, når Daniel vælger at indstille sin aktive fodboldkarriere. Med denne aftale sikrer vi ikke blot en markant profil på holdet, men også en vigtig kulturbærer og leder for fremtiden, fortæller fodbolddirektør Benjamin Schmedes.

Aftalen inkluderer en fremtidig rolle i Brøndby IF’s organisation, som træder i kraft, når Wass beslutter at stoppe sin karriere.

Hvad rollen helt præcist består i, har klubben ikke skrevet i deres annoncering af Wass’ forlængelse.

– Siden hans tilbagekomst har han været en leder både på og uden for banen, og han er en spiller, som personificerer de værdier, der kendetegner Brøndby IF, lyder det fra Benjamin Schmedes.

Daniel Wass har fået en aftale, der løber frem til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P