3F Superligaen

Første kamp på nyt stadion – første disciplinærbøde til AGF

AGF er blevet tildelt en bøde efter superligadebuten på det nye stadion i Vejlby.

AGF spillerne unde rindløb på Ceres Park Vejlby.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Resultatmæssigt kunne AGF ikke have fået en bedre superligadebut på det midlertidige stadion i Vejlby.

AaB blev sendt hjem med et 4-0-nederlag, men 10 dage senere er der alligevel en smule malurt i bægeret.

Fodboldens Disciplinærinstans har nemlig tildelt AGF en bød for de 27 styks pyroteknik, der ifølge dommerens indberetning blev affyret blandt AGF-fansene.

Det er et brud på cirkulære om sikkerhed og orden på stadion, og for det straffes AGF med en bøde på 55.000 kroner.

AGF har været forelagt dommerens indberetning, men klubben har ikke fremsendt en redegørelse inden for fristen.

Drømmepremiere i Vejlby: AGF banker AaB i jysk klassiker

Af kendelsen fremgår det desuden, at de AGF-fans, der antændte pyroteknik var maskerede.

Kampen mod AaB blev desuden forsinket med tre minutter på grund af ikke nærmere beskrevet tv-forhold samt en hyldest af den tidligere AGF- og AaB-cheftræner Peter Rudbæk.

Disciplinærinstansen har dog vurderet, at forsinkelsen af kickoff ikke udelukkende kan tilregnes AGF.

AGF har mulighed for at indbringe kendelsen til Fodboldens Appelinstans indenfor to uger.

Ihler vil møde Chelsea og invitere Vejlby-drengene med

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P