Championship

Salech ødelægger vild Burnley-stime – ikke nok til point

Det tidligere Brøndby-talents scoring var ikke nok.

Yousef Salech klapper trods ærgrelse.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

21. december 2024.

Det er datoen, hvor Burnley senest indkasserede et mål i The Championship.

Siden er har oprykningskandidaterne spillet 12 kampe uden at lukke mål ind, men tirsdag aften døde stimen, og det skyldtes et dansk hovede.

Det var nemlig den tidligere Brøndby-angriber Yousef Salech, der tre minutter før pausen scorede for walisiske Cardiff mod Scott Parkers mandskab.

Selvom danskerscoringen ødelagde den flotte stime for Burnley, så var den kun en smule malurt i bægeret.

Salechs scoring var nemlig kun en reducering til 1-2, da Josh Brownhill og Maxime Esteve allerede havde givet Burnley en 0-2-føringen.

Med sejren haler Burnley ind på Sheffield United og Leeds i toppen af Championship, mens Cardiff fortsat kun er fem point over Luton under nedrykningsstregen.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P