Champions League

Rashford tilbage i CL for første gang siden FCK-møde

Unai Emery har valgt Marcus Rashford til sin startopstilling i aftenen Champions League-opgør.

Marcus Rashford med hænderne i siden under en kamp for Aston Villa.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ved at være noget tid siden, at Marcus Rashford sidst har hørt Champions Leauge-hymnen.

Faktisk har den engelske angriber ikke spillet i Europas fineste klubturnering siden november 2023, hvor Parken lagde græs til Manchester Uniteds nederlag til F.C. København. Her blev Rashford udvist.

Men nu kan Rashford se frem til igen at spille Champions League, når Aston Villa i aften gæster Club Brügge.

Her har cheftræner Unai Emery foretaget fire ændringer sammenlignet med weekendens sejr over Cardiff i den engelske FA Cup.

Hos Club Brügge må danske Casper Nielsen tage plads på bænken i aftenens opgør mod Aston Villa.

Kampen fløjtes i gang klokken 18:45 og sendes på TV3 MAX og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P