VM-kvalifikation

Europæisk miniput med opsigtsvækkende trænervalg

Gibraltar skal spille VM-kvalifikationskampe mod Montenegro og Tjekkiet senere i marts.

Gibraltars Scott Wiseman i duel med San Marino’s Alessandro Golinucci.
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Det bliver Scott Wiseman, der skal stå i spidsen for Europas næstmindste landshold senere i marts.

Her skal Gibraltar op imod Montenegro og Tjekkiet i VM-kvalifikationen, men valget af Wiseman er faktisk ganske opsigtsvækkende.

Wiseman overtager rollen som landstræner midlertidigt, efter Julio Ribas i februar stoppede af personlige årsager, men det er ikke den del, der er opsigtsvækkende.

Opsigtsvækkende er det til gengæld, at Wisemans midlertidige rolle ikke får indvirkning på hans normale job.

Han er nemlig normalt cheftræner for Gibraltars kvindelandshold, og den rolle fortsætter han i efter kampene i VM-kvalifikationen.

Engelskfødte Scott Wiseman spillede selv 38 kampe for Gibraltars a-landshold, hvor den sidste kom i 3-0-nederlaget til Irland i EM-kvalifikationen i juni 2023.

Gibraltars Scott Wiseman i duel med San Marino’s Alessandro Golinucci.
Scott Wiseman (tv) i duel med San Marino’s Alessandro Golinucci. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 38-årige tidligere forsvarsspiller fik sin fodboldopvækst i fødebyen Hull, men han var efterfølgende forbi engelske klubber som Rotherham, Darlington, Rochdale, Barnsley, Preston North End, Scunthorpe og Salford, inden han fra 2020 til 2023 spillede sine sidste tre sæsoner hos Lincoln Red Imps i Gibraltar.

Gibraltar ligger med en 54. plads næstsidst på UEFA’s landsholdsrangliste kun undergået af San Marino.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P