Bundesligaen

Efter rygter: Forlængelse pludseligt under opsejling

Leroy Sané ser nu ud til pludseligt at kunne ende med at blive i Bayern München.

Leroy Sané jubler.
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelona, Liverpool, Manchester City – og et hav af andre storklubber.

Det er, hvad Leroy Sané gennem det sidste halve års tid er blevet sat i forbindelse med.

Nu tyder noget dog på, at han meget vel kunne ende med at blive i Bayern München.

Sky Sports Germany-journalisten Florian Plettenberg skriver nemlig på X, at der det seneste stykke tid har været både positive og åbne samtaler mellem kantspilleren og den sydtyske storklub.

Hans nuværende aftale står til at løbe ud til sommer, men ifølge Plettenberg er sandsynligheden for forlængelse større nu, end den var for en måned eller to siden.

Der er dog endnu ikke blevet udarbejdet et formelt tilbud, ligesom der heller ikke er blevet besluttet noget endnu.

Sané har et klart ønske om at blive og vil ifølge journalisten gøre sit bedste for at bevise sit værd gennem stærke præstationer i resten af indeværende sæson.

Han har opholdt sig i Bayern München siden 2020, hvor han vinkede farvel til Manchester City.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P