
FCK-profil om tabte point: Ikke godt nok
Mohamed Elyounoussi var klar i spyttet efter det uafgjorte resultat i Aalborg.

Ét point.
Det er, hvad der skiller F.C. København og FC Midtjylland i toppen af 3F Superligaen, efter at førstnævnte spillede 0-0 mod AaB.
Og derfor var det også en Mohamed Elyounoussi, der måtte krybe til korset efter slutfløjt.
– Det er desværre ikke godt nok i dag. I dag skal vi hente tre point, så det er ikke godt nok.
Det var især i offensiven, at FCK fejlede kunne den norske profil fortælle.

– Vi er ikke skarpe nok på den sidste tredjedel, desværre. Men jeg synes egentligt, at vi kontrollerer kampen godt fra start til slut, fortæller Elyounoussi til Viaplay efter slutfløjt.

Kampen om det danske mesterskab er dermed sparket på vidt gab, hvor også AGF byder sig til på tredjepladsen.
FCK skal forsøge at ryste skuffelsen af sig hurtigt, da mægtige Chelsea kommer på besøg i midtugen til første kamp ottendedelsfinalerne af Conference League.
Der sker torsdag den 6. marts klokken 18.45.