3F Superligaen

Birk efter sygdomsperiode i Brøndby: Klar til at angribe

Truppen er på toppen igen, når Brøndby skal jagte point hjemme mod Lyngby.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Brøndby IF døjede med sygdom op til sidste weekends kamp mod Vejle, hvilket endte med et skuffende pointtab mod Superligaens bundprop.

Nu skal vestegnsklubben igen på jagt efter point, når holdet møder Lyngby på Brøndby Stadion.

Her kan Frederik Birk glæde sig over, at spillerne er friske igen.

– Vi er tilbage nu, og der har været nogle træningspas her i denne uge, hvor vi har kunne give den fuld gas med dem, og vi er klar til at angribe igen, fortæller cheftræneren til klubbens hjemmeside.

Selvom Lyngby på papiret er et hold, som Brøndby qua deres position i tabellen skal tage point mod, vil Frederik Birk ikke undervurdere mandagens modstander, der ligger nummer 11 i Superligaen.

– Alt er jo kompetitivt i denne liga. Det kunne vi selv se i Vejle, der var der nok mange, der tænkte, at vi skulle derover og vinde ret entydigt. Nu var det ikke det, der skete, og det er jo også sådan det er i den danske Superliga, fortæller Frederik Birk til Brøndbys hjemmeside.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Brøndby indtager sjettepladsen og kan med en sejr tage et stort skridt mod mesterskabsspillet i Superligaen.

Godt nyt i Brøndby: Skadet stopper tilbage i træning

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P