
Slag-spark-skalle: Wolves-stjerne fik direkte rødt
Matheus Cunha gik amok mod Bournemouth og fik direkte rødt. Se situationen her.

Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Matheus Cunha noterede sig lørdag for et af de mest absurde røde kort i denne sæson i engelsk topfodbold.
I det 119. minut af FA Cup-kampen mellem Bournemouth og Wolverhampton tændte brasilianeren af på en modstander.

Cunha slog først, sparkede dernæst, inden han sendte pandebrasken mod Milos Kerkez’. Det resulterede i en klokkeklar udvisning.
Cunha misser dermed kampe i Premier League for Wolverhampton, som tabte FA Cup-kampen.
Se hændelsen øverst i artiklen.
