FIFA

Ny opsigtsvækkende keeper-regel indføres til sommer

IFAB, organet, som styrer fodboldlovbogen, er klar med en markant ændring.

Dommer Anthony Taylor taler med Jordan Pickford fra Everton
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ikke usædvanligt, at en målmand uden konsekvenser holder bolden i hænderne i længere tid end de tilladte seks sekunder.

Hidtil har det kostet et indirekte frispark, hvis en dommer en sjælden gang har slået ned på forseelsen.

Men til næste sæson skal det være slut.

Det lovgivende organ under FIFA, IFAB, har netop præsenteret et nyt tilføjelse til fodboldlovbogen, som skal komme målmandsproblematikken til livs.

Til sommer udvides tiden på bolden fra seks til otte sekunder, men overtræder en målmand de tilladte sekunder, tildeles modstanderholdet et hjørnespark.

Dommeren vil foretage en visuel nedtælling fra fem sekunder, så målmanden ved, hvor lang tid, der er tilbage.

Tilføjelsen er stemt igennem hos et enigt bestyrelse i IFAB, oplyser det lovgivende fodboldorgan lørdag.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P