
Mateta efter skræk-sammenstød: Jeg har det godt
Jean-Philippe Mateta har givet en positiv melding efter det hårde sammenstød lørdag i kamp for Crystal Palace.

Det var voldsomme scener som udspillede sig lørdag på Selhurt Park for Jean-Philippe Mateta.
Den franske spiller blev slagtet af Millwall-målmand Liam Roberts, som plantede en støvle i hovedet Crystal Palace-angriberen.
Mateta blev hastet til hospitalet, men på Instagram deler han opløftende nyt fra sygesengen.
– Tak for alle jeres søde beskeder. Jeg har det godt. Jeg håber at være tilbage meget snart. Og stærkere end nogensinde, skriver Mateta på Instagram.
Crystal Palace vandt FA Cup-opgøret mod Millwall, som fik målmand Liam Roberts sendt ud i forbindelse med den hensynsløse tackling.

– Godt gået, gutter, for den gode sejr i dag. Jeg elsker jer, skriver 27-årige Mateta.
Crystal Palaces bestyrelsesformand og medejer rasende på Millwalls målmand efter sammenstøde. Læs mere her.
