Eliteserien

Klar beslutning om VAR’s fremtid i norsk fodbold

En massiv fodbolddebat i Norge har nået sin ende.

FOTO: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

Det norske fodboldforbund afholdt tidligere i dag det sædvanlige årsmøde.

Her var der et punkt på dagsordenen, som overskyggede alle andre.

Der skulle stemmes om, VAR fortsat skal være en del af norsk topfodbold, eller om man vil kassere videohjælpen.

Der var ikke tvivl om afgørelsen ved forbundets årsmøde.

321 stemte for, mens 129 stemte imod brug af VAR i fremtiden.

Det er på trods, at flertallet af klubberne i landets to bedste rækker i interne møder har været klar i mælet om at afskaffe VAR.

Det norske nyhedsbureau NTB skriver, at selvom 19 klubber ville af med VAR, endte det altså med, at de 13 fortalere for VAR fik ret.

VAR blev implementeret i Eliteserien, den bedste norske fodboldrække, før 2023-sæsonen, og har siden da været genstand for intens debat.

Allsvenskan i Sverige er den eneste liga blandt Europas top-30, der ikke benytter VAR.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P