
United-boss er ikke i tvivl: Dorgu bliver vigtig
Danskeren har stadig en stor stjerne i Amorims bog.

Patrick Dorgu havde en hård aften, da Manchester United tidligere på ugen slog Ipswich i Premier League.
Venstrebacken kostede først et mål, inden han før pausen blev udvist.
Dorgus portugisiske manager Ruben Amorim mener dog fortsat, at den unge dansker bliver ‘meget vigtig’ for holdet.
Det fortæller han på et pressemøde forud for weekendens kamp i FA Cuppen.
– Jeg har ikke haft brug for at sige noget til ham [Patrick Dorgu]. Han er frustreret og ked af det, men han arbejder frem mod de næste kampe. Han kommer til at være en vigtig spiller for os, siger Ruben Amorim om Patrick Dorgu ifølge BBC.
Patrick Dorgu kom til den engelske storklub fra italienske Lecce i januar og har indtil videre spillet fire kampe for Manchester United i Premier League.
Manchester United møder Fulham i FA Cuppens sekstendelsfinaler søndag aften klokken 17.30.
