
Tilbage i varmen: Neymar kan gøre comeback på landsholdet
Den brasilianske stjerne er en del af bruttotruppen til landets næste kvalifikationskampe.

Neymar har ikke været på det brasilianske landshold siden 2023, men det kan måske ændre sig i den nærmeste fremtid.
Efter et par skadesplagede år har den brasilianske stjerne fået sat gang i fodboldkarrieren i barndomsklubben Santos.
Her har Neymar allerede bidraget med to mål og tre oplæg i sine seks første kampe, og det er blevet bemærket af landstræner Dorival Júnior.
Han har nemlig inkluderet landsfavoritten i sin bruttotrup forud for nationens kampe mod Colombia og Argentina i den sydamerikanske VM-kvalifikation.
Her er Neymar dog et af 52 navne, der kan blive udtaget til holdets kampe, der bliver spillet i marts.

Neymar har scoret 79 mål i 128 kampe for Brasilien.