
Officielt: Barcelona sælger dyrt flop
Han nåede kun at være i klubben i et år.

Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Han kostede angiveligt 30 millioner euro, da FC Barcelona for et år siden hentede ham.
Nu skal Vitor Roque hjem til Brasilien igen.
Det bekræfter FC Barcelona på klubbens hjemmeside.
Vitor Roque skal fremover tørne ud for Palmeiras i den bedste brasilianske fodboldrække.
Det brasilianske talent blev aldrig en succes i FC Barcelona og var senest udlejet til Real Betis.
Angriberen kom til fra Athletico Paranaense, men formåede ikke for alvor at slå igennem i Barcelona.

Vitor Roque nåede at spille 16 kampe for den catalanske storklub og scorede kun to mål for klubben.
