
Mortensen tilfreds med deler: Spiller en forfærdelig kamp
AGF-angriberen tager til takke med et enkelt point ude mod lokalrivalerne fra Randers.

AGF hentede et point ude mod lokalrivalerne fra Randers, da de to hold mødtes på Cepheus Park.
Her kom de aarhusianske gæster foran, men efterfølgende tog hjemmeholdet styringen og fik udlignet.
Derefter var det Randers, der var tættest på at tage sejren, og derfor var målscorer Patrick Mortensen også tilfreds med, at holdet fik et enkelt point.
– Det var en forfærdelig kamp. Hvis der skulle have været en vinder, må vi nok erkende, at den tippede til Randers’ fordel.
– Jeg står egentlig her og er fint tilfreds med et point, siger Patrick Mortensen til TV3 Sport kort efter kampen.

Den 35-årige angriber gjorde sit for at sikre AGF sejren, da han bragte holdet foran med sit 15. sæsonmål.
AGF indtager tredjepladsen i Superligaen.
