
Målmageren Mortensen er månedens spiller i Superligaen
Patrick Mortensen er månedens spiller for februar-måned i Superligaen.

Fem mål i to kampe.
Patrick Mortensen har været brandvarm for AGF i forårets to første kampe, og nu er han blevet hædret for den flotte start på 2025.
Patrick Mortensen er nemlig blevet kåret som ‘Månedens Spiller’ i Superligaen.
Det er første gang, at den rutinerede målræv modtager den flotte hæder i Superligaen.
Det er derimod anden gang, at en AGF-profil løber med titlen som ‘Månedens Spiller’ i denne sæson.

Tidligere på sæsonen modtog midtbaneprofilen Mads Emil Madsen samme hæder.
Patrick Mortensen er topscorer i Superligaen med 14 mål.
Stort tillykke til Patrick Mortensen, der er Månedens Spiller i 3F Superliga 🏆
— 3F Superliga (@Superligaen) February 28, 2025
AGF's brandvarme angriber har fået en forrygende start på foråret og han er den første, der vinder titlen i 2025 👏👏👏#sldk | #ditholdvoresliga pic.twitter.com/ROUKC2qPt7