
Grabara nærmer sig comeback: Træner igen
Kamil Grabara er på vej tilbage i Wolfsburg-målet.

Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Den 3. februar meddelte Wolfsburg, at Kamil Grabara var ude med en skade på ubestemt tid.
Der er tale om en muskelskade, som har holdt den tidligere FCK-keeper ude lige siden.
Nu er der dog godt nyt for den polske målmand og Wolfsburg.
Wolfsburg-cheftræner Ralph Hasenhüttl fortæller nemlig fredag, at Grabara er begyndt at kunne træne igen:
– Kamil Grabara er tilbage på banen og træner med Pascal Formann, siger han.
Pascal Formann er klubbens målmandstræner.
Hvornår Wolfsburg-keeperen bliver kampklar er dog for tidligt at svare på.
– Det ser godt ud for ham, men vi har endnu ikke en dato for et comeback.
Skaden opstod under en kamp mod Eintracht Frankfurt.