3F Superligaen

Efter kollapset drømmeskifte: Bischoff glæder sig til mandag

Clement Bischoff er igen til rådighed for Brøndby IF efter at have afsonet to spilledages karantæne.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det gik ikke, som Clement Bischoff havde drømt om.

I vinterens transfervindue var den unge Brøndby-komet tæt på et skifte til Brighton & Hove Albion.

Men på målstregen blev det alligevel ikke til Premier League for 19-årige Bischoff, der på mandag kan få forårsdebut i 3F Superligaen.

I efterårets sidste kamp i Superligaen mod AaB blev han nemlig udvist, og det affødte to spilledages karantæne, som nu er afsonet. Derfor er Clement Bischoff nu igen til rådighed for Brøndby IF, når de mandag drager til Randers.

– Jeg ser virkelig frem til at komme ind og spille igen, for det har jeg savnet, så jeg glæder mig helt vildt til på mandag, siger Bischoff til klubbens hjemmeside.

Den unge Brøndby-spiller har været fast mand i Brøndbys startopstilling i efteråret, men sidenhen har Frederik Birk overtaget roret på Vestegnen. Med den nye cheftræner har opstarten budt på et systemskifte, som giver Bischoff en ny rolle længere fremme på banen.

– Det bliver spændende. Det er dér, jeg synes, at jeg selv er bedst. Så jeg glæder mig til at vise mig frem igen, efter jeg endelig har afsonet mine karantænedage. Jeg tror, at det vil være den bedste version af mig selv, I kommer til at se, når min Superliga-sæson begynder, siger Clement Bischoff.

Komet afviser ikke forlængelse: Vil vinde med BIF

Clement Bischoff er noteret for 30 kampe og to mål for Brøndbys førstehold.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P