
Brandvarme Asensio sender Villa videre i FA Cuppen
Lejesvenden Marco Asensio sendte sikkert Aston Villa videre i FA Cuppen.

Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
Spanske Marco Asensio har fået en god start på tilværelse i England.
Asensio, der er lejet fra PSG til Aston Villa, scorede begge mål, da Villa sikkert spillede sig videre i FA Cuppen efter en sejr på 2-0 over Cardiff.
Første halvleg forløb uden mål, men efter pausen kom den spanske offensivspiller i fokus.
Efter 67 minutter modtog Asensio bolden efter et flot forarbejde af Marcus Rashford, og så kunne spanieren sikkert sparke Villa i front.

Med ti minutter igen var han så igen på pletten, da han endnu engang blev spillet fri i feltet og med et resolut spark sendte Villa sikkert videre med 2-0.
