
Bayern-Boss: Vores mål er at hente Wirtz
Bayern Münchens administrerende direktør mener, at klubben bør hente den tyske stjernespiller.

– Den bedste spiller i Tyskland!
Sådan har Bayern München-præsidenten, Uli Hoeneß, sagt om Bayer Leverkusens Florian Wirtz.
Nu er det så den administrerende direktør, Karl-Heinz Rummenigge, der sender ros i retning af den unge tyske offensivstjerne. Han har da også et ønske om at få fingrene i Wirtz.
– Jeg vil ikke lægge skjul på det faktum, at det må være et klart mål for os at hente Florian Wirtz, siger han således i et interview til AZ.

Bayern har da også tidligere flirtet med Bayer Leverkusen-profilen.

Og man kan sagtens forstå storklubbens planer. Den 21-årige offensive midtbanespiller er nemlig garant for masser af målinvolveringer. I indeværende sæson har han scoret ni gange og stået for 11 oplæg i sine 23 optrædener i Bundesligaen.
Wirtz har været i Bayer Leverkusen siden 2020, hvor han kom til fra 1. FC Kölns ungdomsafdeling og har en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.