
Hvor meget koster det for en PL-klub ‘at købe et trofæ’?
Penge fylder mere og mere i fodbold, men det er ikke alle klubber, der får lige meget for deres penge.

Penge er blevet en fast del af fodbold.
Senest illustreret ved Saudi-Arabiens indtog på den helt store fodboldscene, men også i Europa har klubbernes tegnebøger længe haft betydning.
Her snakkes der sommetider om ‘at købe trofæer’, når klubber tager spenderbukserne på og kaster om sig med pengene. Men hvem får mest for deres penge?
Marca har for nyligt opgjort en liste over de 25 klubber, der har brugt flest penge på spillere de sidste ti år.
Blandt disse klubber er 12 fra den engelske Premier League og ud af dem, har seks klubber vundet mindst ét trofæ.
Så hvad koster det ‘at købe et trofæ’ for en Premier League-klub, eller omvendt hvem har fået mest for sine penge?
Disse 25 klubber har brugt flest penge på spillertransfers de seneste ti år
Kilde: Marca
Klubber der ifølge Marca har brugt flest penge de sidste 10 år
- Chelsea (2.620 millioner euros)
- Manchester City (2.060 millioner euros)
- Manchester United (1.970 millioner euros)
- Paris Saint-Germain (1.890 millioner euros)
- Tottenham Hotspur (1.310 millioner euros)
- Atletico de Madrid (1.280 millioner euros
- Liverpool (1.260 millioner euros)
- Juventus (1.181 millioner euros)
- FC Barcelona (1.159 millioner euros)
- Arsenal (1.144 millioner euros)
- Real Madrid (1.120 millioner euros)
- AC Milan (1.110 millioner euros)
- Inter (1.100 millioner euros)
- Bayern München (1.090 millioner euros)
- West Ham (1.060 millioner euros)
- Aston Villa (1.020 millioner euros)
- SSC Napoli (985,96 millioner euros)
- AS Roma (983,71 millioner euros)
- AS Monaco (974,55 millioner euros)
- Newcastle (966,38 millioner euros)
- Borussia Dortmund (950,39 millioner euros)
- Leipzig (928,85 millioner euros)
- Everton (886 millioner euros)
- Wolverhampton (832,20 millioner euros)
- Brighton and Hove Albion (815,98 millioner euros)
Markante prisforskelle
Tallene i artiklen er udregnet på baggrund af Marcas tal sammenlignet med antal af trofæer fra og med sæsonen 2014/15. Trofæerne, der tælles med er: Premier League, Champions League, Europa League, Conference League, FA Cup, Carabao Cup og Community Shield.
Manchester City er helt klart dem, der har fået mest for sine penge, hvis man kigger på antallet af trofæer.
Det skyldes dog primært deres høje antal af trofæer. 19 trofæer de seneste ti år med spillerkøb for lige over 2.000 millioner euros betyder, at et trofæ har kostet 108 millioner euros i gennemsnit for de lyseblå.
I den anden ende af skalaen finder man Manchester United, der betaler næstmest per trofæ. Hele 394 millioner euros har de i gennemsnit betalt for deres fem trofæer i det seneste årti.
Også Chelsea betaler meget for deres trofæer. 327,5 millioner euros har de i gennemsnit måttet punge ud for hvert af deres otte trofæer.
Udover de trofævindende klubber er Tottenham, Aston Villa, Wolves, Brighton, Newcastle og Everton også at finde i top 25 over de mest spenderende.
Man kan af gode grunde ikke regne prisen for et trofæ ud for disse klubber, så de fremgår ikke af listen.
Se hele Premier League-‘trofæ-prislisten’ herunder:
Manchester City: 108 millioner euros per trofæ (19 trofæer)
Arsenal: 143 millioner euros per trofæ (otte trofæer)
Liverpool: 157,5 millioner euros per trofæ (otte trofæer)
Chelsea: 327,5 millioner euros per trofæ (otte trofæer
Manchester United: 394 millioner euros per trofæ (fem trofæer)
West Ham: 1.060 millioner euros per trofæ (ét trofæ)