
Drama efter slutfløjt: Real-profil drillede modstandere
Det var ikke kun på banen, at der var drama mellem Real Madrid og Real Sociedad.

Real Madrid sikrede et godt udgangspunkt, da den spanske storklub slog Real Sociedad med 1-0 i Copa del Rey-semifinalerne.
Men undervejs i kampen var der trykket stemning mellem både holdene og tilskuerne.
I første halvleg var Sociedad-tilhængerne efter Real Madrid-stopperen Raul Ascencio, der fik hård medfart og grimme råb mod sig.
Det fik kampens dommer til at stoppe kampen for en stund, men efter opgøret tog Ascencios forsvarskollega Antonio Rüdiger sagen i egen hånd.
Ifølge det spanske medie COPE gik tyskeren et smut i Real Sociedads omklædningsrum, hvor han råbte ‘Længe leve Athletic Bilbao’, der er ærkerivaler til netop basker-klubben.

Vinicius Junior var også nok engang genstand for racistiske tilråb og gestikulationer fra flere af Real Sociedads tilskuere.
Det er endnu uvist, om kampens bataljer får et efterspil.
Den samlede vinder af de to semifinaler møder vinderen af FC Barcelona og Atletico Madrid i Copa del Rey-finalen.
