
Tandløse Arsenal mister endnu et skridt i titelkampen
Titeludfordreren Arsenal mødte sin egen nærmeste forfølger Nottingham Forest i Premier League

Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Arsenals titeldrømme led et stort knæk, da klubben i weekenden tabte til West Ham.
I onsdagens opgør mod Nottingham Forest lykkedes det ikke at rette op på fadæsen. Her måtte Arsenal nøjes med 0-0 i endnu et pointtab i Premier League.
Dermed har klubben blot scoret to gange i sine seneste fire opgør. Det er givetvis resultatet af et utal af skader, der i øjeblikket hærger klubbens forreste spillere.
Med det uafgjorte resultat kan Arsenal efter onsdagens resultater være hele 13 point efter Liverpool i Premier League. Det kræver dog, at Liverpool besejrer Newcastle, og her vil Arsenal også have en kamp i hånden.