
Postecoglou forklarer Spurs’ gode tag på Manchester City
Ange Postecoglou har en forklaring på, hvorfor Tottenham er så gode mod Manchester City.

Manchester City står onsdag overfor en af sine værste fjender.
Det er ikke Manchester United eller Liverpool. Det er deres ‘nye’ kompleks, Tottenham Hotspur.
For siden Pep Guardiola kom til, har kun succesfulde Liverpool overgået Spurs, når det kommer til at skabe gode resultater mod The Citizens.
Ange Postecoglous udgave af Tottenham-mandskabet er ingen undtagelse. Og australieren har en klar teori om hvorfor.
– Vi har altid været gode mod hold, der er udfordrende, i mine to år her. Vi er blevet blæst væk et par gange, men vi har oftere haft problemer med hold, der ikke gør det så godt.
– Vi får lov til at spille vores fodbold, når vi spiller mod hold, der vil kontrollere kampene, siger han på et pressemøde forud for opgøret.
I denne sæson er det da også blevet til to sejre ud af to mulige for Ange Postecoglou mod City. Dermed kan de onsdag lave hattrick.
Om Manchester City for bugt med det, der er blevet en af deres hademodstandere kan følges på Prime Video klokken 20.30.