
Klar besked til Jørgensen: Gør det, og du bliver skiftet ud
Chelsea-manager Enzo Maresca forlangte særligt én ting af Filip Jørgensen.

Filip Jørgensen noterede sig tirsdag aften for sit første clean sheet for Chelsea i Premier League.
Det gjorde han, da han sammen med holdkammeraterne besejrede Southampton med 4-0.
På det efterfølgende pressemøde var det dog ikke kun den danske keepers evne til at holde bolden ude af mål, der blev talt om.
Chelsea-manager Enzo Maresca løftede nemlig sløret for en ordre, han havde givet Flip Jørgensen inden kampstart.
– Min besked til Filip var, at “hvis du spiller lange bolde, så skifter jeg dig ud”. Så han gjorde bare det, jeg bad ham om.
– Det har været svært for Filip, og det var svært for Robert dengang han spillede. Jeg tror, at det er svært for alle målmænd, men de følger bare planen, siger han.
Filip Jørgensen er nu oppe på seks Premier League-kampe for Chelsea – de sidste fire af dem i streg.