Premier League

Først kæmpe brøler – nu direkte rødt kort til Patrick Dorgu

Patrick Dorgu har både kostet mål og fået direkte rødt kort i sin første hjemmekamp i Premier League.

Patrick Dorgu i kamp mod Ipswich.
Foto: Dave Thompson/AP/Ritzau Scanpix

Det kan stort set ikke være værre.

Patrick Dorgu har kort før pausen i Manchester Uniteds hjemmekamp mod Ipswich fået direkte rødt kort.

Det røde kort kommer små 40 minutter efter, danskeren var skyld i Ipswich’ føringsmål i kampen.

Efter åbningsmålet har Manchester United vendt tingene til egen fordel med to hurtige scoringer til 1-1 og 2-1, men kort før pausen er hjemmeholdet altså reduceret til 10 mand.

I første omgang gav Patrick Dorgus tackling på skinnebenet af Omari Hutchinson ingenting, men efter en gennemgang ved VAR-skærmen hev dommer Darren England det røde kort op af brystlommen.

En i forvejen op-ad-bakke-anden-halvelg for De Røde Djævle er blevet yderligere vanskeliggjort ved, at Jaden Philogene kort før pausen har gjort det til 2-2.

Du kan se Patrick Dorgus røde kort i videoen over artiklen. Herunder kan du se hans fejl ved Ipswich’ første scoring:

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P