
Tidligere FCK-talent opereret: Ubeskriveligt frustrerende
Noah Sahsah har været en tur under kniven.

Danske Noah Sahsah havde ellers lige fundet vej til spilletid i Rosenborg.
Men så røg han ind i et grimt i sammenstød i en kamp mod Frøya senest.
Det betyder, at den 19-årige dansker har været under kniven om gennemgået en knæoperation, oplyser Rosenborg BK.
– Det er ubeskriveligt frustrerende at få endnu et tilbageslag, efter jeg lige er begyndt at spille kampe. Men jeg kan ikke gøre andet end at se fremad nu og træne hårdt for at komme tilbage endnu bedre og stærkere.
– Det er mit mål, og jeg håber, vi snart ses på banen igen, alle Rosenborg-tilhængere, fortæller Noah Sahsah til klubbens hjemmeside.

Præcist hvor længe, at det danske talent er sat på sidelinjen med skaden, oplyser klubben ikke. De meddeler blot, at der er tale om en “længere periode”.
Noah Sahsah skiftede fra F.C. København til Rosenborg på en permanent transfer i det netop overståede vindue, efter at han tilbragte sidste halvdel af den forgangne sæson i klubben.
Han har skrevet kontrakt med Rosenborg frem til udgangen af 2028.