
Piqué: Barca-komet var ikke kommet på vores hold
Den tidligere Barca-spiller er kendt for at ytre sin mening.

Gerard Piqué er ikke i tvivl.
Den spanske forsvarsspiller var i sin tid en del af et af historiens bedste hold under Pep Guardiola, hvor flere prominente navne var nødsaget til at søge andetsteds hen for at få spilletid.
Den tidligere Barcelona-stjerne er ikke i tvivl om, at en af holdets nuværende store stjerner nok havde været nødsaget til det samme, hvis han havde spillet dengang.
Pique blev nemlig i sin nye podcast med Iker Casillas forholdt til, om Lamine Yamal ville have været den samme spiller, hvis han havde spillet i tiden under Guardiola.

– Min fornemmelse er, at han ikke havde været på banen, udtalte Piqué i podcasten ifølge Sport.
En udtalelse, der for mange kan virke mærkværdig, taget Yamals enorme gennembrud i mente, men spanieren havde trods været oppe mod spillere som Lionel Messi, David Villa og Pedro.
Med sine blot 17 år har Lamine Yamal dog allerede taget fodboldverdenen med storm.
I Yamals profesionelle karriere er det blevet til 82 kampe, hvor det spanske stortalent har bidraget med 18 mål og 23 oplæg.
