NordicBet Ligaen

Officielt: Tidligere Brøndby-profil skifter til EfB

Esbjerg fB kan tirsdag fortælle, at man har hentet Lasse Vigen hjem.

Lasse Vigen præsenteret som ny spiller i Esbjerg fB.
Foto: Esbjerg fB

Lasse Vigen vender hjem til Esbjerg fB.

Det skriver den vestjyske NordicBet Liga-klub tirsdag formiddag på sin hjemmeside.

Her oplyses det, at den tidligere Brøndby IF-spiller har indgået en aftale, der strækker sig frem til den 31. december 2027.

Lasse Vigen har tidligere gjort sig på EfB’s akademi, men ret tidligt gik turen videre til FC Midtjylland, hvorfra han tog turen til udlandet.

I 2017 vendte Lasse Vigen retur til dansk fodbold, hvor han frem til 2021 spillede en stor rolle i Brøndby IF. Her blev det til 129 kampe med 15 mål og 14 assists til følge.

Senest har Lasse Vigen gjort sig i hollandsk fodbold hos ADO Den Haag, men i starten af det nye år blev han fritstillet. Dermed har Esbjerg fB sikret sig Vigens underskrift uden en transfersum har været indblandet.

Og Lasse Vigen glæder sig til igen at skulle i aktion i EfB-trøjen.

– Jeg er rigtig glad for at skrive under på en aftale med EfB. Min drengedrøm var at spille på førsteholdet, og selvom det har været en længere rejse at nå hertil, så ser jeg meget frem til at repræsentere klubben.

– Det vil betyde meget for mig at hjælpe EfB, for jeg er meget ambitiøs omkring vores fælles projekt, og jeg vil virkelig arbejde hårdt for, at vi i fællesskab opnår vores mål over de kommende år. Jeg ser frem til at spille på stadion og forhåbentlig skabe en masse gode oplevelser sammen med mine holdkammerater og fansene, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Det oplyses, at Lasse Vigen fremover skal bære trøje nummer seks i Esbjerg fB.

EfB vil styrke forretningen: Han er skræddersyet til det

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P