
Lys for enden af tunnelen: Spurs-stjerner tilbage i træning
Tottenhams skadesliste kan snart reduceres med fire spillere på vej tilbage.

Skadeslisten i Tottenham Hotspur er lang.
Med flere centrale spillere ude både på samme tid og forskudt, har det været en hovedpine for klubbens manager, Ange Postecoglou, at konkurrere som vanligt i Premier League.
Men nu lysner det for det pressede mandskab.
Tottenham har nemlig tirsdag delt billeder af de to stjerner Dominic Solanke og Cristian Romero, der er tilbage på træningsbanen.
Førstnævnte har siddet ude i halvanden måned og været fraværende i ni opgør for Spurs.

Endnu længere har klubbens argentinske anker siddet ude. Han pådrog sig en baglårsskade midt i december, der har holdt ham fra den rigtige side af kridtstregerne siden midten af december sidste år.
Men det er ikke de eneste, der er tilbage på grønsværen.
Klubben oplyser ligeledes at den hollandske stopper – og makker til Cristian Romero – Micky van de Veen er tilbage i træning, mens også Richarlison igen har snøret støvlerne til træning.
De fire spillere forventes alle at være klar indenfor syv til ti dage, oplyser klubbens på sin hjemmeside.
Dermed bliver de altså ikke aktuelle til kampen mod Manchester City, men kan potentielt gøre sig gældende i det europæiske opgør mod AZ Alkmaar og den efterfølgende hjemmekamp mod Bournemouth.
On the road back 👊
— Tottenham Hotspur (@SpursOfficial) February 25, 2025
💪 @BetMGMUK pic.twitter.com/iMsFGCqjqj