Premier League

Amorim roser Dorgu: Han spiller godt i en hård kontekst

Den portugisiske manager havde rosende ord til den nyklækkede United-dansker.

Patrick Dorgu løber med siden til kameraet.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

Danske Patrick Dorgu er på plads i Manchester United.

Efter skiftet fra Lecce til storklubben har danskeren nu spillet sine første tre kampe for Red Devils.

Og præstationerne ryster ros af sig fra Manchester United-manager, Ruben Amorim, ved dagens pressemøde.

– Han spiller rigtig godt i en hård kontekst, og han viser mange af de ting, som vi havde for øje, da vi hentede ham.

– Han har farten, han har kvaliteten. Han kan også spille på begge sider, men for nu spiller han til venstre, hvor jeg tror, at han vil føle sig lidt mere fri.

Patrick Dorgu løber med siden til kameraet.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

– Han bliver en rigtig god spiller for os både nu og i fremtiden, fortalte Amorim på dagens pressemøde.

Danskeren har fået fuld tid i sine seneste to kampe for klubben. Både i nederlaget til Tottenham, men også seneste da Manchester United hentede et 2-2 resultat på Goodison.

Næste opgave for Dorgu og Manchester United er i morgen, onsdag den 26. februar, hvor nedrykningstruede Ipswich Town venter.

Den kamp finder sted på Old Trafford og fløjtes op klokken 20.30.

Kampen kan følges på TV3+.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P