
Modric bestemmer selv: Kan blive ved, så længe han vil
Luka Modric har gode kort på hånden i Real Madrid.

Luka Modric er 39 år og har kontraktudløb i Real Madrid til sommer.
Det er dog ikke ensbetydende med, at han snart er færdig i den spanske storklub.
Han har nemlig den luksus, at han gøre få det lige, som han vil.
Det fortæller Real Madrid-cheftræner Carlo Ancelotti.
– Luka skal blive ved, lige så længe han vil.
– Modric er en gave for fodbold. Alt han gør, det gør han virkelig godt. Real Madrid er heldig med at have en legende som ham, siger Ancelotti ifølge journalisten Fabrizio Romano.
Selvom Luka Modric senere på året fylder 40, er han altså stadig i stand til at bidrage i den spanske storklub.
I denne sæson står han noteret for 24 LaLiga-kampe.
Selvom langt fra alle har været fra start, så er det blevet til en startplads i de to seneste LaLiga-opgør – og så er det med anførerbindet om armen.
Den kroatiske kreatør kom til Real Madrid fra Tottenham i 2012 og står noteret for 574 kampe i den spanske hovedstadsklub.