Premier League

Ekspert: United skal være bekymret for muligt regelbrud

Flere Premier League-klubber har tidligere fået fratrukket point for ikke at følge reglerne.

Harry Maguire og Matthijs de Ligt brokker sig til dommeren.
Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det skete for Everton og Nottingham Forest, men hvilken klub er den næste i rækken.

I sæsonen 2023/24 blev Everton og Nottingham Forest fratrukket henholdsvis otte og fire point i Premier League-tabellen.

Det skyldtes klubbernes manglende evne til at overholde centrale regler i Premier League-håndbogen – nemlig de såkaldte regler for profit og bæredygtighed (også kaldt PSR).

To klubber, der lige nu skulle være i fokus, da de er tæt på at bryde reglerne, er angiveligt Manchester United og Aston Villa.

Så sent som kort før transfervinduet denne vinter florerede rygter om, at Manchester United ikke ville kunne spendere stort, da klubben lå på grænsen af det tilladte.

Og netop Manchester United skal passe rigtig godt på. Sådan lyder det nu i mediet Football Insider. Det skyldes ikke mindst de spillere, der er i klubben – sammenlignet med Aston Villa.

– Både Aston Villa og Man United kommer til at danse på grænsen, når det kommer til at overholde PSR-reglerne i denne sæson. Aston Villa er dog bedre rustet til at klare sig udenom det.

– Aston Villa har vist, at klubben kan klare sig godt i forhold til at handle sig ud af problemer. Det har klubben gjort i de seneste par transfervinduer, lyder det med henvisning til salgene af Jhon Duran, Moussa Diaby, Douglas Luiz og Jaden Philogene.

– Aston Villa har fortsat noget kvalitet i truppen, som Manchester United ikke har. United har ikke råd til at sælge. Det er Manchester United, snarere end Aston Villa, som vi skal være bekymret for lige nu.

Hvor slemt det står til i forhold til at overholde reglerne for profit og bæredygtighed for de to klubber fremgår ikke eksplicit.

‘Håbløs’: Engelske medier revser målløse Højlund

Læs mere om PSR-reglerne

Premier Leagues regler for profit og bæredygtighed er blandt andet til for at sikre økonomisk kontrol i engelsk fodbold og sikre konkurrencedygtighed.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P